Eiga

natfilm festivalen 2005

Det er altid spændende at se, hvad der kommer på programmet til NatFilm Festivalen. Den har støt vokset sig større år for år siden begyndelsen i 1990, og er efterhånden nærmest blevet en institution ligesom Roskilde Festivalen. Siden midten af 90'erne har der været et stort udvalg af asiatiske film på festivalen, og det har tit været den eneste chance, der var for at se disse film i biografen. I år var Østasien godt repræsenteret med film fra for eksempel Kina, Vietnam, Sydkorea og Japan.

På papiret så det asiatiske program spændende og afvekslende ud, også i år. Det virkede, som om der var alt lige fra prisvindende kunstfilm til stort anlagte actionfilm, så det var med ret høje forventninger, jeg gik i lag med de cirka 20 film, jeg skulle se og anmelde til Eiga. Men allerede på tredjedagen var min entusiasme kølnet noget. Foreløbig havde det været et lidt magert udbytte, og især var jeg skuffet over, at hverken Johnny Tos Breaking News (2004) eller den kinesiske South Of The Clouds (2004) havde indfriet forventningerne. En anden skuffelse var den ellers meget omtalte Tomu Uchida, der efter sigende skulle være en glemt japansk mesterinstruktør. Jeg havde set frem til både hans The Mad Fox (1962) og Yoshiwara: The Pleasure Quarter(1960), men ingen af filmene kunne overbevise mig om, at der var tale om en genial, overset instruktør.

Som dagene gik, dalede min begejstring, og der indfandt sig en smule irritation. De film der virkelig var noget værd - Azumi (2003), One Missed Call (2004), Samaritan Girl (2004) og Tomme Huse (2004) - var alle nogen, der allerede havde været i handlen på import-dvd i flere måneder, og som jeg havde set. Ingen af de, i festivalavisen, så berømmede film som for eksempel Tropical Malady (2004), Buffalo Boy (2004) og The Wayward Cloud (2005) levede op til omtalen - faktisk skuffede lige præcis disse tre film fælt. Hvis ikke de er direkte dårlige eller kedelige, er de i bedste fald middelmådige og hurtigt glemt. I det hele taget virkede middelmådigheden lidt for dominerende. Eneste virkelig positive overraskelse var den filippinske Gagamboy (2004).

Det betyder ikke, at der ikke var gode film på festivalen. Det var der, men problemet var som sagt, at de fleste allerede var ude på dvd, og med den fart dvd-markedet spytter nyudgivelser ud på, vil de fleste, der har interesse i disse film for længst have set dem. Jeg har fuld forståelse for, at netop dvd-markedet kan give festivaler, som NatFilm aktualitetsproblemer, og det er jo desværre ikke noget, de forskellige festivalledelser kan gøre ret meget ved.

Anderledes var det i begyndelsen af 90'erne. Her stod NatFilm Festivalen for nytænkning og fremsynethed. Man kunne være sikker på at finde et væld af interessante film, der ikke var en del af kommercialismen. Tit var det også her, at man første gang stiftede bekendtskab med en film. Denne status skal NatFilm helst også i fremtiden opretholde. Der er ingen tvivl om, at entusiasmen og filmglæden er i højsædet, men der skal arbejdes lidt mere på aktualiteten.

Et tilbagevendende problem er balancegangen mellem at tilfredsstille den almindelige biografgænger og tilgodese filmnørden, der kræver andet end de nyeste Hollywood-produktioner. Den balance har ledelsen hidtil kunnet opretholde, men de seneste år er der som nævnt begyndt at vise sig ridser i lakken. Forhåbentlig er det noget NatFilm Festivalen vil rette op på de næste par år, så alle os filmentusiaster igen kan glæde os til en uge i filmens forunderlige univers. For vi kan ikke undvære festivalen.

På næste side kan ses en oversigt over anmeldte film på Eiga fra årets festival, der officielt fandt sted fra den 31. marts - 10. April 2005: København, Lund og Malmö / 13. - 17. April 2005: Århus, Odense og Aalborg. NatFilm Festivalens hjemmeside kan besøges her.


Side 1 2

helene hindberg, 23. maj 2005

NatFilm Festivalen 2005