» Se slideshow... |
|
Per Sørensen
  |  | | En lineær fortælling hvor følelserne er handlingens egentlige drivkraft. Forholdsvis vellykket dosis melodrama med humor og en engagerende kærlighedshistorie. Et overflødighedshorn af flotte billeder og tro mod genren, ophæves fysikkens love i de mageløst koreograferede kampscener. | | Lars Ahn Pedersen
|  | | Hero var i mine øjne en stor gang Kejserens nye klæder. House Of Flying Daggers er i den henseende en klar forbedring, fordi dens handling - med visse modifikationer - er mere lige ud ad landevejen og mindre fortænkt. Slutningen er desværre ufrivillig komisk, men kan dog ikke ødelægge indtrykket af en underholdende og til tider overjordisk smuk film. | | Anders Pugé
|  | | En forførende dans for sanserne. Drama, action og tragedie udspillet med et drilsk glimt i øjet. Når filmen er slut, finder mig selv i at længes efter et gensyn med det underskønne billedsceneri. Også selvom forelskelsen munder ud i en melodramatisk omgang sødsuppe. | | Rune J. Keller
|  | | En overvældende smuk billedside lades desværre helt i stikken af filmens fokus på en mislykket kærlighedshistorie, som end ikke er tæt på at fungere. Resultatet heraf er at hovedparten af spilletiden er decideret kedelig. Man gives ingen grund til at føle for nogen af personerne, og så virker de flotte kampscener pludselig meget korte og sjældne. Selv perfekt smukke ting bliver kedelige at se på, hvis man kigger længe nok. |
|
|
|
