» Se slideshow... |
|
Rune J. Keller
  |  | | Ser man bort fra de politiske undertoner er filmen temmelig middelmådig i sammenhæng med den første film. Den er for lang og for genbrugsagtig, uden at byde på samme fascinerende skildring af mennesker. Den gennemsyrede politiske holdning vil dog formentligt få mange til at ændre klar opfattelse af filmen. | | Anders Pugé
|  | | En troværdig intensitet i første film var grobund for en stærk indlevelse og en række påfaldende chokbølger. Fortsættelsen synes at gøre sig lidt for megen umage med at træde i samme fodspor. Derfor morede jeg mig ufrivilligt over de blodige dødssekvenser, i stedet for at chokeres. Mens produktionskvaliteten er upåklagelig, kan skuespillet sammen med en hel del melodramatiske scener virke ude på overdrevet. Især er elevernes lærer fjollet – ikke mindst i forhold til Takeshi Kitanos (Zatôichi, 2003) overbevisende præstation som usympatisk lærerbøddel i forgængeren. Selvom terroristtemaet vækker sympati, opvejer det for mit vedkommende ikke filmens svagheder. Til sidstnævnte kan det også fornemmes, at afdøde Kinji Fukasaku desværre ikke nåede at tilse hele produktionen. |
|
|
|
