» Se slideshow... |
|
Rune J. Keller
  |  | | Uden at serien kan kaldes for "god", så giver den lyst til at følge Yugis fortsatte kamp, og til at lege med kortene selv - på trods af at afsnittene repeteres, hovedpersonen irriterer og produktionskvaliteten er lav. | | Anders Pugé
|  | | Yu-Gi-Oh! er rig på den slags tryllebindende magi, der opstår efter tre afsnit, så man bare må se de efterfølgende også. Dét uanset hvor overfladisk serien er i sin personkarakteristik. For den er tynd som en tændstik. Men det er nemt at lade sig opsluge af de visuelt fantasidramatiske kortspilkampe. Det er dog i virkelighedens Yu-Gi-Oh!-spillekort, at man skal finde selve uforudsigeligheden og dybden. |
|
|
|
