Eiga

alle   realfilm   anime
2004 2005
aug sep okt nov dec

Silmido løber med tre "Blue Dragon Awa...

02/12/04

Den 25. udgave af den østasiatiske filmprisuddeling Blue Dragon Award blev afholdt i Sydkorea, Seoul, mandag den 29. november 2004.



I alt blev 21 film nomineret ud af 68 værker, som fik premiere mellem den 26. november 2003 og den 31. oktober 2004. Udvælgelsen blev foretaget af internetbrugere og filmeksperter. En jury på 11 medlemmer afgjorde de endelige vindere i 16 kategorier.

Den sandfærdige militærfilm Silmido (2003) toppede med tre priser for Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Mandlige Birolle. Instruktøren Kang Woo-suk var selv tilstede, for at modtage priserne for sin film. Skæbnen ville, at Eiga publicerede en noget mere skeptisk anmeldelse samme dag af selv samme film her.

"Jeg bad aldrig skuespillerne i min film om at spille deres rolle til fulde," sagde instruktøren af Silmido, Kang Woo-suk, i en tale i mandags. "Alt hvad jeg sagde til dem, var at de skulle passe på sig selv, fordi det var risikabelt. Og nu vil jeg se dem alle sammen."



Kang Woo-suk er for tiden i gang med indspilningen af sin næste film, Public Enemy 2 (Konggongui Chok 2) - en fortsættelse til hans detektivdrama, Public Enemy (2002), som også har Sol Kyung-gu på rollelisten fra Silmido.

Jang Dong-gun vandt prisen for Bedste Skuespiller for sin rolle i krigsfilmen ]Brotherhood (Taegukgi Hwinalrimyeo, 2004), mens Lee Na-young modtog en pris for Bedste Skuespillerinde for sin rolle i Someone Special (Aneun yeoja, 2004).

Jang fra Brotherhood sagde i sin takketale: "Det her er, hvad jeg virkelig ønskede mig, så jeg er rigtig glad og vil takke hele mandskabet, som arbejdede på filmen." Jang mødte op i langt hår, som han havde ladet vokse til en rolle som pirat i sin næste film, Typhoon (Taepung).



Lee Na-young fra Someone Special skulle efter sigende være blevet meget bevæget over prisen replica uhren for Bedste Skuespillerinde og kunne dårligt afslutte sin tale.

Priserne i kategorien "De Mest Populære Skuespillere" gik til fire skuespillere: Kang Dong-won fra Two Guys Meet A Girl (Neukdaeui Yuhok, 2004), instrueret af Kim Tae-gyun (Volcano High, 2001); Kwon Sang-woo fra Once Upon A Time In High School (Maljukgeori Janhoksa, 2004); Moon Keun-young fra My Little Bride (Eorin shinbu, 2004); og Kim Jung-eun fra How To Keep My Love (Nae Namjaui Romance, 2004).



Andre modtagere af en Blue Dragon-pris inkluderede Jung Jae-young, som modtog en for Bedste Mandlige Birolle i Silmido; Yeom Jung-a for Bedste Kvindelige Birolle i The Big Swindle (Beomjweui Jaeguseong, 2004); Jae-hui for Bedste Nye Skuespiller i 3-Iron (Bin-jip, 2004), instrueret af Kim Ki-duk, der også blev kåret som Bedste Film ved årets filmfestivaler i Berlin og Venice; Soo-Ae for Bedste Nye Skuespillerinde i A Family (Kajok, 2004). Choi Dong-hun modtog en pris for Bedste Manuskript og Bedste Nye Instruktør for hans film The Big Swindle.

Kilde: The Korea Times

anders pugé