eiga |
| |||||||||||||||||||||||||||||||
forbandelsen ll: the grudge fortsætter(ju-on: the grudge 2, ju-on 4)
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
» Se slideshow... |
»Vi har fundet dette spøgelseshus ude i Nerima-distriktet. Det er et gammelt hus, og alle, der bor der, dør på en eller anden måde.«
»Jeg gør det ikke igen!« »Gør hvad?« »Det er rigtigt! Du var jo et glimrende spøgelse.«
Dette er fjerde kapitel i den åbenbart endeløse Ju-On-serie, der før denne film har talt Ju-On (2000), Ju-On 2 (2000) og Forbandelsen: The Grudge (2003). Nærmere kendskab til serien er ikke nødvendig for fuldt udbytte - nærmere tværtimod, da filmene mere eller mindre er ens. De handler alle om det samme hus og den samme forbandelse. Filmene er opdelt i kapitler med hver deres hovedperson, som får forbindelse med huset, og derefter dør.
Forbandelsen II adskiller sig dog en smule fra de første film, ved at binde de forskellige kapitler tæt sammen. Alle personerne er tilknyttet det samme filmhold, som laver en tv-reportage om det påståede spøgelseshus. Således introduceres man ikke til nye personer i løbet af filmen, da hele holdet medvirker det meste af tiden. Det hjælper til at man sagtens kan kende forskel på alle, og dermed interessere sig for deres respektive kranke skæbner. Dertil følger man gennemgående en enkelt hovedperson, hvormed der også er en reel fremdrift i historien. Kapitel-konceptet formår denne gang at berige filmen, hvilket ikke mindst skyldes, at de enkelte dele er klippet sammen i ukronologisk orden. Lidt a la Memento (2000) får man således først senere opklaret, hvad der skete tidligere. Denne leg med tiden er også ført igennem til de enkelte afsnit. For eksempel oplever flere af personerne små mystiske ting, der senere viser sig at have været varsler om deres fremtid. Det er elegant lavet, og i minimum et kapitel er det enormt humoristisk på en mobid måde. Det er også noget af dette der opvejer ulempen ved, at man ofte er vidende om, hvad der sker. I stedet kommer det til at lægge en dyster stemning udover filmen, som vel passer meget godt med følelsen af at være forbandet. Selvom det sorte hår vokser længere end nogensinde før, så vokser træerne ikke ind i himlen hos Forbandelsen II. Huset er stadig kikset, og meget mere positivt kan man ikke sige om den obligatoriske blå dreng. Filmen lider under sin fortid, og hvis man har set tidligere afsnit, gør det kun situationen værre. Gysergenren lever på en svær balance mellem overraskelser og gentagelser, og Ju-On-serien har grundlæggende overskredet den grænse. Denne film viser dog swiss replica watches at instruktøren har enkelte nye ting at byde på, men de drukner i trivielle omgivelser. Det ændrer ikke ved at Forbandelsen II selvstændigt set fungerer som film, og bestemt er værd at se for genrefans, selvom den ikke er videre uhyggelig. gæsteskribent rune j. keller, 20. februar 2006
|
|
billeder / pictures © copyright universal (asian vision) | noble entertainment 2005
© copyright eiga 2004-2014 : alle rettigheder forbeholdes |