the bad sleep well

The Bad Sleep Well begynder med en 20 minutter lang bryllupsscene, der i bedste Godfather-stil tjener som introduktion til filmens personer. Det står fra første færd klart, at alt ikke er, som det bør være. Politiet og pressen følger bryllupsfesten fra sidelinien, og inde i gildesalen hersker en mildest talt anspændt stemning. Bruden er halt, og der går rygter om, at brudgommen kun har giftet sig med hende, fordi hendes far har en høj position inden for erhvervslivet. Men ordensmagtens og journalisternes tilstedeværelse skyldes mere, at faderen og flere af hans ledende medarbejdere er under mistanke for at være indblandet i en korruptionssag. Så smilene er få på denne lykkens dag, hvor toastmasteren storsveder a la Klaus Bondam i Festen (1998), og brudens bror ender med at true brudgommen på livet. Pinlighederne når dog deres højdepunkt, da der ankommer en alternativ bryllupskage med samme form som den bygning, hvorfra en af faderens tidligere medarbejdere begik selvmord.

Dermed er brikkerne kørt i stilling til Akira Kurosawas dystre thriller The Bad Sleep Well, hvor gangsterne er udskiftet med forretningsfolk, hvilket dog ikke gør dem mindre morderiske i deres metoder. Men først og fremmest er The Bad Sleep Well nok det tætteste, den japanske mesterinstruktør er kommet på at filmatisere Hamlet uden rent faktisk at kreditere Shakespeare. Hvor Blodets Trone (1957) og Ran (1985) er officielle Shakespeare-filmatiseringer af henholdsvis MacBeth og King Lear, rummer handlingen i The Bad Sleep Well nok afvigelser til ikke at være Hamlet, men også tilpas mange ligheder til, at man kan lave en kobling: "Prinsen" er i dette tilfælde brudgommen, Koichi Nishi (Toshiro Mifune, Heaven & Hell, 1963), der er ude på at tage hævn over de tre mænd, som var skyld i hans fars død. Han var afsenderen bag bryllupskagen, og har påtaget sig en ny identitet for at komme tæt på "kongen", sin nye svigerfar.

Men ligesom Shakespeares tvivlende prins må også Koichi Nishi sande, at hævnen har sin pris, som de uskyldige ofte ender med at betale. Hans på papiret veltilrettelagte plan løber ind i flere problemer. For det første opdager han, at det ikke er så let at dræbe et andet menneske, som han havde forestillet sig, men hvad værre er: han forelsker sig i sin kone (Kyoko Kagawa, Heaven & Hell, 1963). Som en anden Ofelia risikerer hun at blive et uskyldigt offer for hans hævnplaner. Toshiro Mifune udfylder sin Hamlet-agtige rolle godt med lige dele kontrolleret raseri og tvivl, og over for sig har han et par værdige modstandere i sin svigerfar (Masayuki Mori, Rashomon, 1950) og hans højre hånd (Takashi Shimura, Drunken Angel, 1948). De er iskolde i deres handlinger og viser mod slutningen, at de er parate til at gå endog meget langt for at redde deres egne skind.

The Bad Sleep Well var Akira Kurosawas første uafhængige produktion og hans kun anden film i widescreen. Det resulterede i en veldrejet thriller, der langt hen ad vejen formår at holde spændingen på et højt niveau. Mest vellykket er den indledende bryllupsscene og hovedpersonens rænkespil, hvor han driver gæk med sine tre fjender, blandt andet ved at gøre brug af et "genfærd". Men det er heller ikke til at komme uden om, at filmen, især i anden halvdel, begynder at virke langtrukken og nok havde vundet ved at være 15-20 minutter kortere. Slutningen føles også underligt antiklimatisk, fordi man får fortalt, hvad der er sket, i stedet for at det bliver vist - nærmest som i et af Shakespeares stykker.