sympathy for lady vengeance

Med Sympathy For Lady Vengeance får den koreanske instruktør Park Chan-wook sat punktum for sin hævntrilogi, der også inkluderer Sympathy For Mr. Vengeance (2002) og Oldboy (2003). Og med tanke på det hidtidige kvalitetsniveau er det store spørgsmål selvfølgelig, om tredje del kan leve op til de to forrige. Svaret er: Ja... og nej. Taget for sig selv, er Sympathy For Lady Vengeance endnu et bevis på Park Chan-wooks mesterlige evner som instruktør og hans suveræne beherskelse af filmmediet. Sammenlignet med sine to forgængere er der helt klart tale om det svageste indslag i trilogien, men også en stilsikker og effektfuld afslutning.

Mens de to første film i høj grad var mandsdominerede affærer, har Sympathy For Lady Vengeance - som titlen antyder - en kvinde i hovedrollen. For 13 år siden blev Geum-ja dømt for at have bortført og dræbt en lille dreng. Nu er hun på fri fod igen og ude efter at få hævn over den virkelige gerningsmand, som tvang hende til at tilstå forbrydelsen. Umiddelbart lyder det unægteligt som en gentagelse af plottet i Oldboy, men Park Chan-wook har en pointe med at udskifte kønnet på sin hovedperson. Modsat sine mandlige "kolleger", der efterlod sig en masse lig i kølvandet, går Geum-ja nemlig anderledes diskret frem. Bag det engleblide udseende gemmer der sig en mester-manipulator, som via en række vennetjenester i fængslet kan sætte sin nøje planlagte hævn i værk, da hun atter er ude i friheden.

Den feminine indgangsvinkel gør Sympathy For Lady Vengeance til en mindre barsk oplevelse end sine forgængere, som indeholdt flere kvalmefrembringende scener. Det er dog ikke ensbetydende med, at Park Chan-wook er blevet blødsøden, for efter normale forhold er der stadig tale om en ganske blodig og voldsom film. Men hvor Sympathy For Mr. Vengeance og Oldboy på hver sin måde beskæftigede sig med hævnens destruktive sider, handler Sympathy For Lady Vengeance lige så meget om at sone sin egen skyld. For selv om Geum-ja blev uskyldigt dømt, angrer hun den rolle, hun trods alt spillede i forbrydelsen. Så da hævnens time oprinder, træder hun et skridt tilbage og overlader scenen til andre.

Dette aspekt af handlingen sørger for, at Sympathy For Lady Vengeance adskiller sig markant fra de to øvrige film i trilogien. Ulempen er, at det også betyder, den ikke føles nær så stærk. Det er på sin vis originalt og anderledes tænkt af Park Chan-wook at trække heltinden ud af ligningen i opgørets stund, men det giver samtidig en distancerende effekt, som svækker filmen mod slutningen. På alle andre punkter er Sympathy For Lady Vengeance ellers en filmmæssig nydelse, hvor billede, lyd og klipning går op i en højere enhed. Især første halvdel er helt forrygende, med en række underholdende og virtuost iscenesatte flashbacks, der viser, hvordan Geum-ja får tiltusket sig den ene tjeneste efter den anden i fængslet.

På skuespillerfronten har Park Chan-wook igen allieret sig med Lee Young-ae, som spillede den kvindelige hovedrolle i hans gennembrudsfilm, Joint Security Area (2000). Hun er det altdominerende omdrejningspunkt i Sympathy For Lady Vengeance og formår både at overbevise som barmhjertig samaritaner og iskold hævner. Hendes manipulerende adfærd kunne have gjort figuren usympatisk, men Park Chan-wook sørger klogt nok for, at der opstår sprækker i facaden, da hun bliver genforenet med sin bortadopterede - og kun engelsktalende - teenagedatter. Som målet for Geum-jas hævn ses Choi Min-sik (Shiri, 1999), der er nærmest ugenkendelig fra sin hovedrolle i Oldboy. I det hele taget myldrer det med gamle bekendte i filmen, idet man i cameo-roller kan se Song Kang-ho og Shin Ha-kyun fra Joint Security Area og Sympathy For Mr. Vengeance samt Kang Hye-jeong og Yoo Ji-tae (Natural City, 2003) fra Oldboy. Det kan man så finde distraherende eller charmerende, men det er med til at markere afslutningen på en enestående trilogi, der har holdt et uhørt højt niveau hele vejen igennem.