| | |
2009 lost memories | |
En lille ændring i historien, og Korea eksisterer ikke længere som selvstændig nation. Agenten Sakamoto mistænker langsomt det japanske overstyre, og snart bliver han jagtet af sine egne. Hæsblæsende actionfilm med et anderledes twist. | |
|
ab-normal beauty | |
Da teenagepigen Jin fotograferer offeret i en trafikulykke, bliver hun besat af morbide motiver. Helt galt går det da hun forfølges af en ligesindet, der fører interessen for lemlæstelse ud i virkeligheden. Drama/gyser fra Oxide Pang. | |
|
audition | |
Efter at have mistet sin kone arrangerer tv-producereren Aoyama en falsk prøvefilmning, for at finde en ny kæreste. Yamazaki er ved første øjekast den perfekte kandidat, men virkeligheden er en helt anden. Thriller fra Takashi Miike. | |
|
avalon | |
Da Ash hører om muligheden for at spille på et højere og mere realistisk niveau i den virtuelle verden Avalon, tøver hun ikke med at jagte dette. Men hvad er nu virtuelt og hvad er virkelighed? Filosofisk sci-fi thriller af Mamoru Oshii. | |
|
beautiful dreamer | |
Ataru, Lum og vennerne forbereder den store skolefest. Men noget er helt galt. Det er som om de lever i en evigt gentagende drømmeverden. Komisk og tankevækkende filmatisering af Urusei Yatsura-serien begået af Mamoru Oshii. | |
|
big bang love, juvenile a | |
Den unge Jun slår en mand ihjel og ender i fængsel. Her udvikler han et sært venskab med den langt mere aggressive og rebelske Shiro. En dag findes Jun siddende over Shiros lig. Jun tilstår, men er det virkelig ham, der har dræbt sin bedste ven? | |
|
bittersweet life, a | |
A Tale Of Two Sisters-instruktøren Kim Jee-woon kaster sig over hævn-genren med denne fortælling om en gangster, der må betale prisen for at have skånet en ung kvindes liv mod sin chefs ordre. Han svarer igen med de eneste midler, han kender. | |
|
brother | |
Gangsteren Yamamoto udstødes af sin Yakuza-familie, og opsøger sin pusher-bror i USA. Med begrænset engelsk udrydder Yamamoto brorens bagmænd, og overtager en Chicago-bandes hovedkvarter. Barsk og sorthumoristisk gangsterfilm af Takeshi Kitano. | |
|
bullet ballet | |
Japansk forretningsmand indleder jagten på en pistol af samme mærke, som hans kæreste har begået med, og for at finde et svar på, hvorfor det kom så vidt. Instruktøren af Tetsuo byder på et mareridtsagtig drama med uventede drejninger. | |
|
bunshinsaba | |
Samtlige elementer er på plads: en hjemsøgt skole, langhårede spøgelsespiger og en tragisk forhistorie. Lægger sig i sporet på øvrige pigeskole-gysere, og er den tredje film fra den koreanske gyser-instruktør Ahn Byung-ki (Phone, 2002). | |
|
drunken angel | |
Socialrealistisk beretning fra efterkrigstidens Japan om venskabet mellem en fordrukken læge og en turberkuløs gangster. Samtidig begyndelsen på det frugtbare samarbejde mellem Akira Kurosawa og Toshiro Mifune. | |
|
em embalming | |
Balsamisten Miyako finder en nål i et selvmordsoffer, og tror der i stedet er sket et mord. Da kroppens hoved forsvinder, begiver hun sig ind i en undergrund med høstarbejde af menneskelige organer. Gys og spænding baseret på en roman af Saki Amemiya. | |
|
eye, the | |
Mun har været blind næsten hele sit liv, men med en eksperimentel operation får hun synet tilbage. Hun kommer dog til at se væsentligt mere, end hun burde: de døde går i blandt hende. Snigende gyser fra Pang-brødrene. | |
|
face | |
Resterne af et lig er blevet fundet i en sø, men kun knoglerne er tilbage. Eneste metode til at identificere personen, er en genopbygning af kraniet. Lige dele vanlige, asiatiske gyserelementer og mere moderne mordefterforskning. | |
|
g@me. | |
Reklamemanden Shunsuke føler sig kuet af sin chef, og planlægger sammen med dennes steddatter at pengeafpresse og knække faren. En forretningskappestrid, kidnapningsthriller og seriøs kupfilm med et psykologisk spil, hvor alle overlister hinanden. | |
|
ghost in the shell | |
Major Motoko Kusanagi er på jagt efter hackeren The Puppetmaster, men ender i stedet med eksistentialistiske spørgsmål om liv og mennesker. Filosofisk blanding af action og science fiction i skelsættende filmatisering af klassisk manga. | |
|
ghost in the shell 2: innocence | |
Siden Kusanagis forsvinden er det op til Batou og Togusa at føre Sektion 9's antiterrorenhed videre. Afdæmpet fortsættelse af Mamoru Oshii og Masamune Shirow til den skelsættende anime. | |
|
goddess of mercy | |
An Xin og Yang Rui mødes i en taekwondoklub. De to forelsker sig i hinanden, men manden er uvidende, at kvinden er politibetjent med en fortid som undercover-agent i narkomiljøet. Thriller med subtans og et nuanceret persongalleri. | |
|
gungrave: beyond the grave | |
Med to tvillingepistoler og drevet af hævn, er Brandon Heat vendt tilbage fra graven. Han brænder efter at forkrøble sin gamle arbejdsgiver, mafiasyndikatet Millennion. En historie om venskab, drømme, tragedier og hævn. Baseret på et PlayStation 2-spil. | |
|
heaven & hell | |
Akira Kurosawa-krimi baseret på en af Ed McBains Station 87-romaner og omplantet til japanske forhold. En rigmand bringes i et moralsk dilemma, da en kidnapper tager det forkerte barn, men stadig vil have udbetalt løsepenge. | |
|
hollywood hong kong | |
Chu og hans to sønner lever af at sælge grillstegte svin i barakbyen Tai Hom. De drømmer alle om en bedre tilværelse uden for slumkvarteret. En ung pige dukker pludselig op og fortryller dem alle. Lys og lykke, eller ulykke? Dramatisk thriller. | |
|
infernal affairs lll | |
Denne tredje film sætter et punktum i en af Hong Kongs mest ambitiøse krimisagaer. Et psykologisk efterspil, hvor der ryddes op i alle intrigerne. Instruktørerne Andrew Lau og Alan Mak har lavet et kriminologisk genredefinerende værk. | |
|
joint security area | |
En skudveksling ved grænsen mellem Nord- og Sydkorea fører til to dødsfald. Alle forsøger at glemme episoden, men den officielle undersøger prøver at opklare, hvad der egentligt skete. Spændingsdrama fra Park Chan-wook. | |
|
man from nowhere, the | |
| |
|
memories of murder | |
Mellem 1986 og 1991 blev ti kvinder myrdet og voldtaget i en af Sydkoreas landprovinser. To, lokale politimænd og en efterforsker fra Seoul sættes på opklaringen. Seriemorderfilm med politibrutalitet og skæve drejninger. Baseret på en sand historie. | |
|
nameless gangster | |
| |
|
night corridor | |
Den unge kunstner Sam Yuen får besked om, at hans bror er død hjemme i Hong Kong. Modstræbende tager han hjem for at undersøge brorens død, og slår sig ned hos sin fordrukne mor og dennes nye mand. Psykologisk thriller. | |
|
nightmare | |
Seks gamle skolevenner plages af mindet om et selvmord i blandt dem, og nu er den døde pige måske vendt tilbage for at hjemsøge dem. Typisk ungdomsgyser blandet med J-horror. | |
|
nowhere to hide | |
En ukonventionel detektiv og hans makker er på jagt efter en lejemorder. Det sker via overvågningsscener, afhøringer, slagsmål og jagter i bil eller til fods med et utraditionelt fortælletempo. Stilistisk actionfilm der ikke ligner noget andet. | |
|
oldboy | |
Af ukendte årsager har midaldrende Oh Dae-su været indespærret i en mystisk fængselscelle i 15 år. Nu er han sluppet ud, og på jagt efter hævn og en forklaring. Dystert tankespil fra Park Chan-wook. | |
|
one nite in mongkok | |
Et banalt opgør udvikler sig til en krig mellem to gangsterfamilier. Den ene hyrer lejemorderen Lai Fu, som ender med at redde en prostitueret, mens både loven og de lovløse er lige i hælene. Barsk film noir med en Romeo & Julie-historie i en af verdens mest overbefolkede byområder. | |
|
phone | |
Piger med langt hår, dårligt fungerende elevatorer, uhyggelige syner i spejle, hår der kommer ud af vandhaner og så videre. Alt sammen i Phone. En Nokia-udgave af Ring eller helt sin egen? Indeholder den mest uhyggelige film-unge siden Tegnet (1976). | |
|
president's last bang, the | |
Kontroversiel dramatisering af mordet på den koreanske præsident Park Chun-hee i 1979. Ikke mindst fordi instruktøren har valgt at lave filmen som en sort komedie. | |
|
samaritan girl | |
To veninder vil på en rejse til Europa. For at få råd til turen, prostituerer den ene sig selv. Hendes selvmord ender med, at den anden går i seng med de samme kunder, så hun kan føle sig tættere på den afdøde veninde. Chokerende drama. | |
|
scarlet letter, the | |
Erotisk thriller om en kriminalbetjent, som uden problemer jonglerer karriere, ægteskab og elskerinde - tror han da. For pludselig en dag begynder hans perfekte tilværelse at krakelere, og intet viser sig at være, som han troede. | |
|
schoolday of the dead | |
En piges selvmord på en japansk skole relateres til en tragisk kærlighedshistorie, der udspillede sig for 80 år siden. Veninden Machiko får lov til at opføre et teaterstykke, men hendes veninder dræbes under prøveforløbet. Mordgåde uden zombier. | |
|
shiri | |
En sydkoreansk efterretningsagent kommer på sporet af en ekstrem nordkoreansk gruppe, som planlægger en terroraktion for at forhindre forhandlingerne mellem de to lande. Storhittende amerikansk-inspireret actionfilm. | |
|
silmido | |
En sydkoreansk eliteenhed får til opgave at dræbe Nordkoreas leder, Kim Il-sung. Medlemmerne af enheden placeres på den afsidesliggende ø, Silmido, hvor de udsættes for en umenneskelig hård træning. Actionthriller baseret på en sand historie. | |
|
some | |
Et gådefuldt miks af Bad Boys, Memento og The Eye. Denne koreanske politi-thriller er et surrealistisk mysterium, som både overholder kriminalfilmens konventioner, men også tilfører den frisk blod. Er rig på dramatiske actionscener. | |
|
strange circus | |
Den 12-årige Mitsuko oplever flere uhyggelige ting i sin barndom, som forfølger hende i hendes voksenliv. Hun inkorporerer barndommens erindringer i sit forfatterskab og opnår stor succes. Men er alt nu som hun husker det? Måske er fortiden en ganske anden. | |
|
sympathy for lady vengeance | |
Så er det blevet kvindernes tur til at tage hævn i tredje og sidste del af Park Chan-wooks tematiske trilogi, der tidligere har budt på mesterværkerne Sympathy For Mr. Vengeance og Oldboy. | |
|
sympathy for mr. vengeance | |
Døvstumme Shin Ha-kyun kidnapper sin chefs søster for at skaffe penge til hans syge søster. Den plan går fuldstændigt i vasken i Park Chan-wooks kulsorte film. | |
|
tale of two sisters, a | |
To søstre, en ond stedmor og et hjemsøgt hus er hovedingredienserne i denne gribende gyser, hvor alt ikke er som det ser ud. | |
|
tell me something | |
En ukendt morder efterlader ligdele i sorte sække. Efterforskningen ledes af en korruptionsmistænkt betjent, som hurtigt finder en kvinde, der har haft et forhold til ofrene. Dyster og blodig politi-krimi med en visuel stemning i stil med Seven. | |
|
the bad sleep well | |
Det er ikke Hamlet, men det ligner. Akira Kurosawa leverer med The Bad Sleep Well en Shakespeare-agtig nutidsthriller om en mand, som gifter sig ind i en familie for at hævne sin fars død, men får moralske skrupler, da han forelsker sig i sin kone. | |
|
whispering corridors | |
Et genfærd efter en tidligere elev hjemsøger en pigeskole. Men hvad var det helt præcist, der skete, da denne elev valgte at tage sit eget liv for ni år siden, og hvorfor er hun nu vendt tilbage? Lige dele mordgåde, gys og teenagedrama. | |
|
wishing stairs | |
Der opstår splid mellem bedste-veninderne Jin-sung og So-hee, da der udskrives konkurrence om plads på en balletskole. De vil begge vinde, koste hvad det må. Tredie film i den koreanske pigeskole-gyserserie. | |
| |